5 aktiviteter til din firmaevent

Events og aktiviteter kan være fantastiske til at ryste medarbejderne sammen. De fleste af os bruger det meste af døgnets vågne timer på arbejdet, og derfor er trivsel på arbejdspladsen og et godt sammenhold blandt virksomhedens medarbejdere vigtigt for at skabe glade og produktive medarbejdere. Gennem spændende, sjove og lærerige aktiviteter kan dine medarbejdere komme tættere på hinanden, lære at blive bedre til at samarbejde eller simpelthen have en sjov dag sammen. Vi tror på, at gode oplevelser i forbindelse med arbejdet skaber mere arbejdsglæde.

Der er et væld af firmaaktiviteter, som kan give dine medarbejdere en sjov dag, uanset om det er en del af teambuilding eller bare et hyggeligt firmaevent.

Actiontur på mountainbike

Oplev naturen for fuld fart frem på mountainbike. Cyklerne giver mulighed for en hæsblæsende tur, hvor I enten kan få en actionfyldt tur på løjperne eller en smuk scenisk kørsel gennem skoven. Aktiviteten kan kombineres med for eksempel en konkurrence på fart og tid eller en sjov skattejagt.

Skattejagt med GPS

Med GPS-dysten skal medarbejderne dyste i hold mod hinanden, mens de sendes rundt på skattejagt i byens gader. Det foregår enten som en konkurrence, hvor man skal finde frem til de forskellige poster og svare på spørgsmål, mens man konkurrerer med de andre hold, eller det kan være en mere personlig dyst, hvor man skal svare på spørgsmål, der viser, hvor godt man kender hinanden. En god teambuildingaktivitet, der tester styrker og svagheder i sammenholdet og giver deltagerne mulighed for at lære hinanden bedre at kende.

GPS-dyst til vands

GPS-dysten findes også i en våd version, hvor deltagerne sejler rundt fra post til post i Københavns kanaler. Ved hjælp af en dygtig instruktør får man fra start den fornødne viden om bådene, så alle kan føle sig trygge ved sejladsen, og så går den vilde skattejagt ellers, hvor man samtidig oplever byen fra en helt ny side.

Kreativ videoproduktion

En sjov indendørsevent til de knap så aktive – lav virksomhedens næste reklamefilm. En god metode til at finde sin kreative side frem og lege med videoproduktion sammen med kollegerne.

Dronekonkurrence

Her skal man både samle, navigere og flyve sin helt egen drone. Samarbejdsevnerne bliver testet på sjov og udfordrende vis, når hvert hold skal bygge en drone, som de skal lære at flyve igennem en forhindringsbane og nå i mål – før de andre vel at mærke.

Hvilke aktiviteter passer til medarbejderne i din virksomhed? Hvis du er blevet inspireret eller vil have hjælp til at sammensætte dit næste firmaevent, så kontakt os på telefon 26 10 27 27 eller udfyld vores kontaktformular nederst på siden, så vender vi hurtigt tilbage.

Linus Spon