Udendørs og indendørs aktiviteter i hele Danmark

Skituren er ved at være ved vejs ende

Som I måske ved har Complete Event i denne uge været på tur til alperne, for at afprøve nye spændende teambuilding og funbuilding aktiviteter ud. Både skiløbet og saunaturene, har budt på sjove stunder og anderledes måder at skabe en bedre forståelse af sine kollegaer.

I løbet af ugen har vi prøvet forskellige teambuilding øvelser og aktiviteter igennem skiløbet, og der er rig mulighed for masser smil på læben når både de erfarne og nybegynderne slippes løs på de lange planker. Der er noget for enhver smag og vi så hurtigt hvordan sammenholdet styrkes gennem de forskellige teambuilding aktiviteter.

Saunagus

Om aftenen blev det tid til den varm sauna, hvor saungus er det helt store her i alperne. Efter en lang dag på pisten, er musklerne godt ømme og har derfor brug for at blive løsnet op. Den varme sauna hjælper straks på de ømme muskler og i mens går samtalen om både dagens udfordringer, men også om løst og fast. Vi kan på det varmeste anbefale saunagus som en sjov og anderledes teambuilding aktivitet.

Tilbage til Danmark

Efter alle de spændende indtryk vi har fået, er det hjem på tegnebrættet og se på mulighederne for lignende aktiviteter i Danmark. Og den første udfordring vi skal forbi er selvfølgelig manglen på bjerge og de store mængder sne.

Vi skal derfor kigge på indendørs skiløb, som en mulighed for at få smagen af skiløb og sammen blive underholdt i et autentisk skimiljø.

Heldigvis findes der saunaer i Danmark og vi skal derfor ud og kigge på hvordan vi kan bruge saunaen til teambuilding og ikke mindst kollegialt sammenhold.

Indendørs og udendørs

Vi har på denne tur lært meget omkring både indendørs og udendørs aktiviteter, og måske det kan sætte sit præg på nogle af de aktiviteter vi alle tilbyder i dag.

Blandt vores indendørs aktiviteter har vi jo vores Droneflyvning, som også handler om fart og finesse, ligesom skiløbet gør det. Derfor kan vi måske tage nogle af de sjove teambuilding øvelser vi lavede på ski, og lægge dem over på Droneflyvningen.

På udendørsdelen er vores GPS-dyst et oplagt valg at kigge på, da den kræver tæt kontakt med sine kolleger, hvilket vi også oplevede i løbet af saunagusen.